3 gode grunde til at I bør vælge en ekstern revisor

Det er billigere at vælge en intern revisor, men der er gode grunde til, at mange vælger den eksterne revisor.

Kasper Frandsen
20/3/2024
Administration

Mange grundejerforeninger, ejerforeninger laug og andelsboligforeninger har gennem deres vedtægter mulighed for selv at vælge om de ønsker en ekstern eller intern revisor.

Den interne revisor, som ofte er et medlem af foreningen, er altid den billigste løsning. Som medlemmer og bestyrelse bør man dog overveje, om netop revisionen er det korrekte sted at spare. Den eksterne revisor er nemlig medlemmernes sikkerhed for, at der er styr på foreningens økonomi og at det indbetalte kontingent bliver korrekt anvendt.

Hvad er forskellen mellem en intern og en ekstern revisor?

Den interne revisor kan være hvilket som helst medlem af foreningen. I mange tilfælde vælge en intern revisor, der har en relevant faglig ballast for at kunne udføre arbejdet.

Problemet ved at vælge en intern revisor er, at vedkommende ikke er uafhængig. Det betyder i praksis, at der kan opstå situationer hvor den interne revisor bliver forhindret i at udføre arbejdet grundet et afhængighedsforhold med toneangivende medlemmer af foreningen. Eller af en frygt for at der opstår uvenskab mellem vedkommende og øvrige medlemmer af foreningen.

I modsætning til dette, så er den eksterne revisor ikke medlem eller på nogen måde affilieret med foreningen. Det betyder, at den eksterne revisor ikke kan presses eller på anden måde forhindres i at udføre arbejdet uden at medlemmerne bliver gjort udtryggeligt opmærksomme derpå.

3 grunde til at vælge en ekstern revisor i foreningen

Der er mange grunde til at vælge en ekstern revisor. De følgende 3 gode grunde er de, der ofteste gør dig gældende for valget af en ekstern revisor ude i foreningerne.

1: Den eksterne revisor arbejder uvildigt for medlemmerne

Den eksterne revisor, som vælges på foreningens generalforsamling, arbejder udelukkende for medlemmerne. Det betyder, at revisoren arbejder for at sikre fuld gennemsigtighed og et retvisende årsregnskab - uden at tage særlige hensyn til bestyrelsen eller kassereren.

Nemlig fordi at revisoren er ekstern, og dermed ikke har et afhængighedsforhold til bestyrelsen, kassereren eller nogle andre medlemmer, så har den eksterne revisor den bedste mulighed for at sikre objektivitet. Det er ikke bare en sikkerhed for medlemmerne, men også for bestyrelsen hvilken er ansvarlig for foreningens økonomi i alle scenarier - også selvom kasseren har udarbejdet regnskabet alene eller hvis foreningen har ansat en administrator.

Vidste du ikke, at bestyrelsen altid er ansvarlig og kan blive økonomisk ansvarlige for foreningen? Læs mere her.

2: Revisoren kan vejlede kassereren i sit arbejde

Foruden selve revisionen kan revisoren også vejlede foreningens kasserer i udarbejdelse af årsregnskabet såvel som den løbende bogføring. Dette kan være en stor hjælp for ikke bare den enkelte kasserer, men vil også gøre det nemmere at hverve den efterfølgende kasserer til foreningen.

Da revisoren har arbejdet med mange kasserer kender vedkommende til best practices inden for området og kan komme med eksempler på konkrete forbedringsforslag. Dette kan eks. være at skifte fra fysisk bogholderi til online bogholderi gennem Vores Forening eller Dinero.

3: Den eksterne revisor er ekspert på området

En ekstern revisor vil, foruden at have en passende økonomisk uddannelse, ofte være ekstern revisor for en række andre foreninger. Det betyder, at revisoren er ekspert på området og dermed kan sikre en bedre revision. Dette er eksempelvis ved at revisoren ved hvilke områder vedkommende skal være ekstra opmærksom på, og så ses det gennem revisionens analysearbejde.

En erfaren, ekstern revisor vil altså foruden revisionen kunne gøre medlemmerne opmærksom på manglende opsparing, unormalt høje driftsomkostninger eller et overholdbart kontingent.

Sådan vælger I en ekstern revisor

I modsætning til hvad mange tror, så er det super nemt at skifte revisor. Alle foreninger, uanset om der er tale om vejlaug, grundejerforeninger, andelsboligforeninger eller ejerforeninger, skal nemlig hvert år vælge en revisor på deres ordinære generalforsamling.

kasper@voresadministration.dk